Servicecenter Økonomi, 18. november

Mødeleder Nina Hilsted Gemal, HR-afdelingen

I alt deltog 17 medarbejdere fordelt i 2 grupper. Økonomichef Per Nikolaj Schrøder fortæller: " Jeg oplevede dialogen utroligt positivt og alle var med på "legen". Som de nye legobrætspil så byggede
medarbejderne endda videre på legen med Den Flyvene Kuffert ved under præsentationen af gruppearbejdet at fremføre små skuespil om, hvordan vi i Økonomi har god ledelse. 

Dialogen om, hvad der skal til for at få endnu bedre ledelse udmøntede sig i konkrette og let omsætbare handlinger.

Kulturdiagonalen 16. november

Mødeleder: Mette Geldmann (ekstern)

Jan Lindboe skriver: I alt deltog 20 medarbejdere og tre ledere. Medarbejderne blev inddelt i tre grupper: En Biblioteksgruppe, en gruppe bestående af medarbejdere fra småhusene og en gruppe med teknisk-administrativt personale. De tre ledere havde funktion som sekretærer, i hver sin gruppe.

Konceptet viste sig at lægge op til en udmærket, uformel og lidt humoristisk måde at snakke om ledelse på. Konceptet gav god anledning til, at komme rundt om de fire ledelsesværdier, som de færreste havde stiftet nærmere bekendtskab med. Det lykkedes at få en konstruktiv debat om Kulturdiagonalens ledelsesværdier, således som de blev oplevet af medarbejderne. Første del af mødet handlede således om de ledelsesværdier som p.t. er dominerende i Kulturdiagonalen, hvor især værdierne: ”Visionær ledelse” og ”Handlekraftig og dristig ledelse”, fik mange historier med på vejen. I anden del af mødet, hvor fokus var på ledelsesværdier som fremadrettet skulle have større opmærksomhed, var det især mere ”Tydelig ledelse”, som blev efterspurgt.

Stikord til en fælles handlingsplan blev skrevet op på tavlen. Ledelsen samskriver referater, notater og stikord til en fælles Handlingsplan og forelægger denne på et MED-møde og på fælles personalemøde.         

Kultur Valby, 9. november

Mødeleder Mette Høxbro, Kulturanstalten

Signe Jarved skriver. I alt deltog 25 medarbejdere. Det forløb godt. Vi lagde vægt på, at det var ledelses som team, som skulle evalueres. Det udviklede sig til, at nogen målrettede det mig og andre så på ledelsesteamet, men det var helt fint. Alt i alt var der en rigtig god stemning og alle formåede at være med og reflektere over de genstande de valgte med en historie. Ifht evalueringen fik vi nogle gode pointer med i ledelsesteamet. Handleplaner bliver endelig fastlagt på kommende MED møde.